Obsidian (grøn)

Grøn obsidian der er en grøn vulkansk glasagtig bjergart, har været kendt siden den græske og romerske oldtid. Den har fået sit navn efter romeren Obsius, der ifølge Plinius skulle have fundet den første gang i Etiopien. Grækerne har kendt den længe før, hvor de kaldte den liparaios efter fundstedet på den Liparischen ø. Obsidian har i tidens løb haft mange navne, men først ved A.G. Werner fik den det gamle latinske navn tilbage.

De nord- og mellemamerikanske indianere forarbejdede obsidianen til skarpe knive, spyd- og pilespidser samt spejle, øreringe, halskæder og til udsmykning af festdragter.

Obsidianen har fået sin glasstruktur, idet lavaen fra vulkanudbrud, hurtigt er blevet afkølet ved mødet med vandet eller den kolde luft, og den har derfor ikke nået at danne krystalstruktur. Den tilhører det amorfe krystalsystem og oxide mineralklasse.

Obsidianen kaldes også stenhuggerens skræk, idet den er meget hård og uden spalteretninger.

Mohs:              5 – 5½

Kemi:              SiO₂+H₂O+Fe₂O₃+ andre mineraler

                         = Siliciumdioxid

Land:              Brasilien

Chakra:          Hjerte

Egenskab:      Alle obsidianens egenskaber, samt fordøjelsesproblemer, galdeblære, evnen til at give slip

Grøn obsidian er en god sten til at frigøre vrede og sorg. Den får os til at se på de mørke sider med et andet syn. Obsidianen fremmer kreativiteten og giver ærlighed, fornyet energi, frihed, styrke og glæde.

Tilbage til oversigten