Sneblomst – obsidian er en sort eller grå vulkansk glasbjergart med hvide indeslutninger af sfæruliter med radialstruktur. Den har fået sit navn efter romeren Obsius, der ifølge Plinius skulle have fundet den første gang i Etiopien. Grækerne har kendt den længe før, hvor de kaldte den liparaios efter fundstedet på den Liparischen ø. Obsidian har i tidens løb haft mange navne, men først ved A.G. Werner fik den det gamle latinske navn tilbage.
De nord- og mellemamerikanske indianere forarbejdede obsidianen til skarpe knive, spyd- og pilespidser samt spejle, øreringe, halskæder og til udsmykning af festdragter.
Obsidianen har fået sin glasstruktur, idet lavaen fra vulkanudbrud, hurtigt er blevet afkølet ved mødet med vandet eller den kolde luft, og den har derfor ikke nået at danne krystalstruktur.
Obsidianen kaldes også stenhuggerens skræk, idet den er meget hård og uden spalteretninger.
Den tilhører det amorfe krystalsystem.
Synonym: Snefnug - obsidian
Mohs: 5 – 5½
Kemi: SiO2+H2O+Fe2O3+ andre
mineraler = Siliciumdioxid
Land: Afrika, Mexico, USA (Utah)
Chakra: Rod, hjerte, krone
Egenskab: Benproblemer, besættelser, blodåre
(forsnævring), hudproblemer,
infiltrationer, knogler (styrker),
nakken (stiv), stivhed, øjenproble-
mer
Sneblomst - obsidian afbalancerer gammel sorg og vrede, og giver mulighed for at opnå ro i sindet.